Du er her: Forside » Gynækologi (kvindesygdomme) » Abort (kirurgisk)

Abort (kirurgisk)

Inden indgrebet foretages, skal du til en forundersøgelse, hvor du bliver skannet, og graviditetslængden bestemmes. Abort må kun foretages indenfor de første 12 uger af graviditeten uden speciel tilladelse.

Inden der kan foretages en abort, skal du have lavet en klamydiatest af typen Dynamic Code. Du skal selv sørge for at lave hjemmetesten, den kan bl.a. bestilles på webapoteket. Det tager 2 døgn, inden der er svar på testen.

Indgrebet
Selve indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Indgrebet varer ca. ½ time. Under bedøvelsen suges/skrabes fosteret ud.

Efter indgrebet
Efter indgrebet bliver du kørt ind på en sengestue, hvor du stille og roligt vågner efter bedøvelsen. Når du er frisk til det, kan du almindeligvis tage hjem efter et par timer.

De første timer til et par dage efter indgrebet vil der ofte være lette smerter/ømhed i underlivet. Disse smerter kan eventuelt lindres med håndkøbsmedicin som f.eks. Panodil, Pamol, Pinex eller Kodimagnyl.

Det vil være let blødning den første uges tid, herefter almindelig pause til næste menstruation ca.  4 - 6 uger efter.

For at mindske risikoen for infektion bør der anvendes bind (ikke tamponer), og du bør undgå samleje, badning i kar, hav og svømmehal indtil blødningen er ophørt.

Det er ikke nødvendigt med sygemelding på arbejde, men nogle har dog brug for et par dage hjemme.

Man bliver let psykisk påvirket efter indgrebet, i den situation kan det være godt med en opfølgende samtale hos egen læge eller hos Mødrehjælpen.

Risiko for komplikationer
Ved ethvert indgreb er der risiko for, at der kan opstå komplikationer.

I sjældne tilfælde kan livmoderen blive beskadiget under indgrebet, hvis dette skulle ske, vil du blive holdt under observation.

I sjældne tilfælde kan der komme infektion. Skulle der indenfor det første døgn komme unormal kraftig blødning eller stærke smerter og feber over 38 grader, bør De kontakte Privathospitalet H. C. Andersen Klinikken eller eventuelt kirurgen.

Rev. igen 21.08.19

 

Vejledende priser

Forundersøgelse 1.000 kr
Kirurgisk abort i fuldbedøvelse, ambulant 10.000 kr

Der tages forbehold for prisændringer

  • Ulla Hansen

    Ulla Hansen

 
Site udviklet af Insoft Digital