Du er her: Forside » Gynækologi (kvindesygdomme) » Celleforandringer

Celleforandringer

Information ved fund af celleforandringer 

Hvis den sidste celleprøve, du har fået foretaget, tyder på celleforandringer i livmoderhalsens slimhinde. Kan det på baggrund af prøvesvaret, være nødvendigt at foretage en udvidet undersøgelse af slimhinden i livmoderhalsen for at finde ud af, hvor celleforandringerne stammer fra.

Dette gøres i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, suppleret med en kikkertundersøgelse af livmodermunden (kolposkopi).

Ved undersøgelsen tages en slimhindeprøve fra livmoderhalskanalen og en vævsprøve (biopsi) fra livmodermunden.

Undersøgelsen varer ca. 15 min., og du er klar til at tage hjem eller på arbejde igen umiddelbart efter.

Undersøgelsen bør foretages indenfor 3 måneder. 

Efter undersøgelsen: Der kan komme let blødning fra skeden efter undersøgelsen, dette kan vare nogle dage. For at undgå infektion og øget blødning skal du undgå samleje, tamponer, karbad, svømmehal og havbadning til blødningen er ophørt.

Prøverne, der er taget, sendes til mikroskopisk undersøgelse på sygehuset. Resultaterne foreligger ca. 14 dage efter. Du vil da blive telefonisk kontaktet af vores gynækolog, som har undersøgt dig og indsendt prøverne.

Hvis prøvesvarene bekræfter mistanken om celleforandringer, vil du, afhængig af forandringernes grad, blive anbefalet enten fortsat observation eller behandling, hvor celleforandringerne fjernes.

 

Revideres igen 21.08.19

 

Vejledende priser

Forundersøgelse 1.000 kr
Kolposkopi inkl. 2 prøver 3.000 kr
Tillæg ved ekstra prøver pr. stk. 700 kr

Der tages forbehold for prisændringer

  • Ulla Hansen

    Ulla Hansen

 
Site udviklet af Insoft Digital