Kegleoperation

Kegleoperation foretages, når man har konstateret celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er konstateret ved hjælp af en celleprøve. Sådanne celleforandringer er forstadie til kræft, og de kan i nogle tilfælde med tiden udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis ikke de fjernes ved en kegleoperation.

Operationen
Ved forundersøgelsen har kirurgen taget stilling til, om indgrebet kan foretages i lokalbedøvelse, eller om det skal foregå i fuld bedøvelse.
Ved selve operationen skæres celleforandringerne væk (i et snit, der har form som en kegle).

Efter operationen
Efter operationen kan der komme lette smerter. Smerterne kan afhjælpes med smertestillende håndkøbstabletter f.eks. Panodil, Pamol, Paracetamol eller Pinex á 500 mg, 2 tabletter 4 gange i døgnet.
De første par dage efter operationen bør du tage den med ro og undgå at løfte tunge ting, løbe, cykle og lignende. Hvis du har tungt arbejde, bør du være sygemeldt 3-4 dage.
Indtil 2-3 uger efter indgrebet kan der være blødning og udflåd, og så længe der er det, bør Du undgå brug af tamponer, at gå i svømmehal, havbad, karbad og at have samleje pga. øget infektionsrisiko.
Der er ingen tråde, der skal fjernes.
Du vil få udleveret en tid til kontrol efter ca. 2 uger, og du vil her få svar på den vævsprøve, der er taget i forbindelse med operationen.
Efter 3-5 uger er livmoderhalsen helet op.
Indgrebet har ingen indflydelse på det seksuelle samliv og din mulighed for at blive gravid.

Risiko for komplikationer
Ved enhver operation er der risiko for, at der kan opstå komplikationer.
Ved kegleoperation kommer der i sjældne tilfælde infektion. Hvis du har feber, unormal kraftig blødning eller der kommer ildelugtende udflåd ledsaget af smerter indenfor de første 2 uger, bør du kontakte H. C. Andersen Klinikken eller kirurgen.

Priser
Keglesnit, ambulant i lokal bedøvelse                                5.000 Kr.
Keglesnit, ambulant i fuld bedøvelse                               10.000 Kr.

Tillæg for indlæggelse - 1 døgn                                        4.000 Kr.

Der tages forbehold for prisændringer

Operatør
Birger Møller, speciallæge i gynækologi