Udskrabning

Almindeligvis er det blødningsforstyrrelser, der er årsag til, at der foretages en udskrabning.
Inden udskrabningen foretages, skal man til en forundersøgelse ved gynækologen, hvor årsagen til blødningerne evt. klarlægges. Endvidere vurderes der, om operationen skal foretages i lokal eller fuld bedøvelse.

Operation
Ved lokal bedøvelse kan du forlade H. C. Andersen Klinikken umiddelbart efter operationen, ved fuld bedøvelse skal påregnes 2-3 timers indlæggelse.
Ved indgrebet foretages en afskrabning af slimhinden i den kanal, der fører op til livmoderen og i selve livmoderens hulhed.

Efter operationen
Efter operationen kan blødningen fortsætte nogle få dage. Der er ingen restriktioner, mht. hvad du må foretage dig.
Efter operationen sendes det fjernede væv til undersøgelse mhp. at afklare, om forholdene er normale, eller der skal foretages yderligere undersøgelser og behandling. Der kan gå op til 14 dage, inden der kommer svar på prøverne. Så snart klinikken har modtaget svaret, vil du blive ringet op.
Der vil normalt kun være lette smerter efter udskrabningen. Ved behov for smertestillende kan De tage tablet Pinex (Panodil, Pamol, Paracetamol) 2 stk. à 500 mg maks. gange 4 dagligt.

Risiko for komplikationer
Komplikationer ved dette indgreb er meget sjældne, der kan dog være risiko for blødning eller infektion.

Vejledende priser
Mindre udskrabning (vabrasio)                                              2.000 kr.
Udskrabning, i lokalbedøvelse, ambulant                                 4.000 kr.
Udskrabning, i fuld bedøvelse, ambulant                                 9.000 kr. 

Der tages forebehold for prisændringer

Operatør
Birger Møller, speciallæge i gynækologi