
Bjørn Koefoed, speciallæge i almen kirurgi.
Til daglig overlæge på Organkirurgisk Afdeling, Nyborg Sygehus.
Er uddannet kirurg i Blekinge, Sverige. Var i 1991 med til at indføre den laparoskopiske teknik (kikkertundersøgelse) ved de første galdeoperationer. Bjørn Koefoed er uddannet inden for det øvre og nedre gastro-intestinale område med særlig interesse for det øvre område og hernier (brok). Har siden sin ansættelse som overlæge på kirurgisk afdeling på Sygehus Fyn Nyborg i 1998 været med til at udvikle afdelingen til en af de førende inden for laparoskopisk herniekirurgi samt den afdeling i landet med det største antal laparoskopiske cholecystektomier (fjernelse af galdeblæren). Har desuden stor erfaring i laparoskopisk antirefluksoperationer og behandling af varicer (åreknuder) samt stor rutine i gastro-koloskopi (mave- tarmundersøgelse).