+45 66 12 55 13
mandag - fredag 08:30 - 14:00

Uønsket brystdannelse hos mænd (gynækomasti)

Gynækomasti er den faglige betegnelse for uønsket brystdannelse hos mænd, og det er et forholdsvis udbredt problem. På HCA Klinikken laver vi masser af gynækomastioperationer om året.

Om gynækomasti

Uønsket brystdannelse hos mænd, også kaldet gynækomasti, er en forstørrelse af mænds brystkirtelvæv. Det kan være medfødt, men det kan også dannes senere i livet oftest på grund af indtagelse af steroider eller overvægt. For nogle mænd udgør brystdannelse ikke kun et kosmetisk problem, men også et fysisk problem, da brystdannelsen kan give ømhed og smerter i brystvævet.

Om gynækomasti

Uønsket brystdannelse hos mænd, også kaldet gynækomasti, er en forstørrelse af mænds brystkirtelvæv. Det kan være medfødt, men det kan også dannes senere i livet oftest på grund af indtagelse af steroider eller overvægt. For nogle mænd udgør brystdannelse ikke kun et kosmetisk problem, men også et fysisk problem, da brystdannelsen kan give ømhed og smerter i brystvævet.

Brystdannelse består af enten fedtvæv eller kirtelvæv. Typisk består det af en kombination af begge dele. Ved hjælp af fedtsugning ofte kombineret med kirurgisk fjernelse af selve kirtelvævet kan du få en flot brystkasse igen.

Effekten af operationen er vedvarende, men resultatet kan påvirkes af faktorer som kroppens naturlige aldring og vægtændringer. Hvis du har taget anabolske steroider før operationen, og du fortsætter med det efter operationen, er det muligt, at der sker tilbagefald. Derfor fraråder vi fortsat brug af anabolske steroider.

Du får et trygt behandlingsforløb

På HCA Klinikken har vi fokus på patienten, og vores kirurger lytter til dig og tilrettelægger så vidt muligt behandlingen efter dine ønsker. Du vil være i trygge hænder fra start til slut af behandlingsforløbet, og efter endt operation får du et telefonnummer på din behandlende læge, så du altid kan komme i kontakt med lægen i tilfælde af spørgsmål, tvivl eller akutte situationer.

Inden for plastikkirurgi gælder det, at du kun betaler for den første forundersøgelse, og alle efterfølgende forundersøgelser og kontroller er gratis.

Vi gør opmærksom på, at behandlingen er individuel, og at resultatet varierer fra person til person.

lorem ipsum dolor sit amnet

Fantastisk god service, flot resultat og ikke mindst dygtig kirurg
(Henrik Toft Nielsen). Kan varmt anbefales!

- Jakob, tidligere patient på HCA Klinikken

lorem ipsum dolor sit amnet
Patientinformation

Læs mere om hvordan behandlingen foregår, og hvad du kan forvente, at der sker efter operationen.

Patientinformation

Forundersøgelse 

Til forundersøgelsen får du en snak med kirurgen, som vil give dig al den information, du har brug for, vedrørende behandlingen. Det er vigtigt, at du informerer lægen om eventuelle sygdomme og brug af medicin. Du er velkommen til at have en ledsager med. 

Forundersøgelsen er ikke bindende, og ifølge Sundhedsstyrelsen har du 7 dages betænkningstid, fra at du modtager informationen, til at du kan blive opereret.

Før operationen

Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling. Vi anbefaler derfor, at du enten stopper helt med at ryge eller i hvert fald reducerer din rygning 4 uger før operationen. Du skal desuden holde en pause med blodfortyndende medicin før operationen. Vær opmærksom på at visse kosttilskud som fiskeolie også er blodfortyndende, og du skal stoppe med at tage det 14 dage før operationen.

Gynækomasti foregår oftest ambulant i lokal bedøvelse. Det betyder, at du kan komme hjem, umiddelbart efter operationen er slut. Hvis du aftaler med lægen, at operationen skal foregå i fuld bedøvelse, skal du faste inden operationen. 

For at forberede dig bedst muligt til operationen anbefaler vi, at du læser vores patientvejledning. 

På operationsdagen

For at mindske risikoen for infektion bør du tage et brusebad på selve operationsdagen og vaske kroppen og håret grundigt.  

Når du møder op på klinikken, får du en snak med sygeplejersken, og hun vil gennemgå operationen med dig. Herefter snakker du også med lægen, som vil tage billeder af dig. Operationen varer ca. 1,5 time.  

Efter operationen

I de fleste tilfælde kan du godt køre hjem selv. Efter operationen får du udleveret en vest, som du skal anvende i 14 dage døgnet rundt. I løbet af disse 14 dage må du kun tage vesten af, når du skal i bad. Efter ca. 14 dage kommer du ud på klinikken til en kontrol. Her får du også tape/tråd fjernet. Du vil opleve betydelig hævelse og blåmisfarvning de første 1-2 uger efter operationen, hvilket er helt normalt. Smerterne kan behandles med smertestillende. Du må tage Pamol, Panodil, Pinex eller Paracetamol á 500 mg 2 tabletter højst 4 gange i døgnet. 

Efter operationen får du sat tape på arret. Vi anbefaler, at du anvender tapen de første 3 måneder efter operationen, og tapen skal du udskifte hver uge eller hver 2. uge. Du får udleveret tape på klinikken, og får du brug for mere, kan det købes på apoteket. 

Vi fraråder kraftig fysisk aktivitet den første måned efter operationen. Efter 6-9 måneder modnes arrene, så de bliver bløde, og farven normaliseres. Hævelsen kan vare i op til 3-4 måneder.

Vær opmærksom på følgende forholdsregler

VÆSKE: Det er helt normalt, at der siver blodtilblandet vævsvæske ud af arret de første 12 timer. Dette stopper typisk af sig selv.

ARBEJDE: Du kan genoptage arbejde efter 1 uge. Vær forsigtig med at bruge armene for meget i de første 4 uger. 

BIL: Du kan køre bil igen umiddelbart efter operationen, men kun hvis du ikke har smerter. Det er en god idé at blive hentet af en pårørende i tilfælde af, at du har smerter efter operationen og ikke er i stand til at køre hjem selv.

SPORT: Du kan langsomt begynde med at genoptage sport efter 3-4 uger.

LØFT: I de første 4 uger bør du ikke løfte mere end, hvad der er svarende til 2 liter mælk pr. arm. 

TAPE: Du får en tape påsat over sammensyningen af arret, og denne må ikke fjernes, da tråden kan ryge med. Tapen fjernes ved trådfjernelsen ca. 14 dage efter operationen. Tapen kan godt tåle vand, så du må heller ikke fjerne den under bad. 

BAD: Du må gå i bad dagen efter operationen. Husk at tørre tapen med evt. hårtørrer efter badet.

SVØMNING: Du må først svømme, når der ikke er nogle synlige sårskorper, så du ikke får infektion. 

SOL: Sol giver hvide ar, så det er vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du ikke tager i solarium det første år og bruger solcreme med minimum solfaktor 15 og en UV-top, hvis du alligevel solbader. 

RYGNING: Undgå rygning i fire uger efter operationen. Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling. 

Det ovenstående er anbefalet af vores speciallæger, men det er individuelt fra person til person, hvornår de føler sig klar til at udføre de forskellige aktiviteter. Nogen føler, at de allerede efter 2-3 uger er klar til at gennemføre de almindelige hverdagsaktiviteter, mens det for andre tager længere tid at blive helt friske igen. Det er derfor vigtigt, at du lytter til din krop, og hvad den fortæller dig. Vores prioritet er din tilfredshed og sikkerhed, så husk at ringe til os, hvis du har spørgsmål eller vil se lægen. Efter din forundersøgelse er alle samtaler og kontroller inden for plastikkirurgi gratis. Efter operationen får du mobilnummeret på den speciallæge, der har opereret dig, så du altid kan ringe til vedkommende i tilfælde af tvivl eller akutte situationer i efterforløbet.

Mulige komplikationer og bivirkninger

Infektion: 
Infektion forekommer hos mindre end 1% og kan oftest behandles med vand, sæbe, antibiotika og ved at åbne sammensyningen på et givent stykke, så betændelsestilstanden kan udtømmes.

Blødning: 
Blødning forekommer hos mindre end 1%, og i det tilfælde vil blodansamlingen udtømmes.

Føleforstyrrelser: 

Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliserede typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Der er ingen garanti for, at følesansen bliver den samme, som den var før operationen. 

Væskeansamling: 

Der kan opstå væskeansamlinger i operationsområdet. Hvis det sker, kan de udtømmes her på klinikken, men ofte går det over af sig selv. 

Kroniske smerter: 

Der kan forekomme periodevise eller kroniske smerter hos mindre end 1%. Disse smerter kan være vanskelige at behandle. 

Risikoen for komplikationer øges ved bl.a. rygning, sukkersyge og overvægt. 

Korrektion

På HCA Klinikken er alle korrektioner inden for et år efter din operation uden beregning.

lorem ipsum dolor sit amnet
Priser
Forundersøgelse700 kr.
Fedtsugning13.000 kr.
Kirurgisk fjernelse af kirtelvæv10.500 kr.
  

Priser

Forundersøgelse700 kr.
Fedtsugning13.000 kr.
Kirurgisk fjernelse af kirtelvæv10.500 kr.
Fedtsugning + kirurgisk fjernelse af kirtelvæv17.000 kr.
Tillæg ved fuld bedøvelse3.000 kr.