Spring til indhold

Ansigtsløft

Praktisk information og priser på ansigtsløft

Et ansigtsløft er til gavn for dig, der synes, at din hud med tiden er blevet for slap og rynket, og du vil have et mere friskt og yngre udseende. For at du føler dig tryg og tilpas, vil den samme læge følge dig gennem hele forløbet fra start til slut. Tryghedsgaranti er inkluderet i prisen, og efter din første forundersøgelse er alle andre forundersøgelser og kontroller gratis.

Priser på ansigtsløft

Nedenstående priser er gældende fra den 01.05.2022.

Forundersøgelse til ansigtsløft

Kr. 700,-

Ansigtsløft i lokalbedøvelse
suppleret med sovemiddelrus

Kr. 38.500,-

Tillæg for fedtsugning

Kr. 6.000,-

Tillæg for fedttransplantation

Kr. 8.000,-

Tillæg for opstramning af halsmusklen

Kr. 8.000,-

Tillæg for fuld bedøvelse

Kr. 5.000,-

Om ansigtsløft

I takt med at man bliver ældre, ses forskellige alderstegn i ansigtet. Det er forskelligt fra person til person, hvornår det sker og i hvilket omfang.

Typisk begynder lettere rynkedannelse i 30’erne, og i 40’erne bliver huden mere slap og mister elasticitet og fylde i underhuden. Omkring 50-årsalderen ses klassiske ældningstegn som kindposer (“hamsterposer”), løsere hud over kæbelinjen samt løs hud og fedtdepoter på halsen. Flere faktorer spiller en rolle for, hvor hurtigt ældningen sætter ind (rygning, soldyrkning, arvelige forhold etc.).

Det er individuelt, hvornår det er bedst at få lavet et ansigtsløft. De fleste egner sig bedst i 50’erne og 60’erne, men det kan også gøres tidligere. Tidligere aldersforandringer behandles ofte med mindre kirurgiske indgreb som fx øjenlågsoperationer eller ikke-kirurgiske indgreb såsom fillerbehandling.

På HCA Klinikken foretager vi et klassisk stort ansigtsløft (high-SMAS). Dette løfter ansigtet, således at huden på halsen og kæbelinjen udglattes, og der sker et løft af midtansigtet og kinderne. For at opnå en langvarig effekt af operationen er det vigtigt, at en bindevævshinde under huden strammes effektivt op.

Ansigtsløftet skal i visse tilfælde kombineres med en fedtsugning af halsen og/eller en opstramning af halsens muskler via en mindre adgang under hagen for at give det bedst mulige resultat.

Vi tilbyder ikke ”trådløft”, da vi mener, at holdbarheden er for kort. Ligeledes tilbydes ikke “mini-lift”, da vi mener, at resultaterne er bedre ved et stort ansigtsløft.

Varigheden af et ansigtsløft er mellem 10-20 år. Dit ansigt vil naturligvis fortsætte med at ældes. Det er muligt at gentage ansigtsløftet flere gange.

Et trygt behandlingsforløb

På HCA Klinikken har vi fokus på patienten, med kirurger, der lytter til dig og tilrettelægger behandlingen så vidt muligt efter dine ønsker. Du vil være i trygge hænder fra start til slut af behandlingsforløbet, og efter endt operation får du et telefonnummer på kirurgen ved behov for akut lægehjælp.

Ved al plastikkirurgi betaler du for den første forundersøgelse, og alle efterfølgende forundersøgelser og kontroller er gratis.

Vi gør opmærksom på, at behandlingen er individuel, og at resultatet varierer fra person til person.

Patientinformation for ansigtsløft

Anmeldelse

Jeg har fået lavet et facelift på HCA Klinikken, og det har til fulde opfyldt mine ønsker og forventninger. Jeg kan varmt anbefale klinikken, hvor både læger og personale er yderst profesionelle. Tak for en god behandling.

– Annie, tidligere patient på HCA Klinikken

Ansigtsløft på en skønhedsklinik

Vi kan rådgive dig bedst mulig i forhold til et ansigtsløft, hvor længe et ansigtsløft holder og hvad en ansigtsløft koster. Vi har mange års erfaring med ansigtsløft og vi sørger for at du er i sikre hænder. Vores klinik står altid klar med rådgivning i forhold til ansigtsløft.