Få en brystreduktion på HCA Klinikken i Odense
Store og tunge bryster kan generere og forårsage smerter i blandt andet nakken og skuldrene. Hvis du har store bryster og døjer med smerter i overkroppen, kan en brystreduktion være en stor hjælp. Vi forstår, at det er en stor beslutning at få foretaget en brystreducerende operation, og derfor skal du naturligvis være tryg ved processen. Det kan du være, når du vælger HCA Klinikken til opgaven, da vores speciallæger har både erfaringen og ekspertisen til at sikre det resultat, du går og drømmer om.
Praktisk information og priser på brystreduktion
På denne side kan du læse mere om brystreduktion og få praktisk information vedrørende operationen.
Din tryghed er vores prioritet, så den samme læge vil følge dig gennem hele forløbet fra start til slut. Tryghedsgaranti er også inkluderet i prisen.
Priser på brystreduktion
Alle priser er inklusiv:
✓ Patientforsikring
✓ Overnatning
✓ Kontrol
✓ BH
Nedenstående priser er gældende fra 01.07.2026.
Forundersøgelse til brystreduktion
Brystreduktion i fuld bedøvelse
inkl. overnatning og efterkontroller
Tillæg for udvidet brystreduktion
(fx ved forhøjet BMI eller ved gigantomasti (meget stor barm))
inkl. overnatning og efterkontroller
Mommy makeover:
Brystreduktion + maveplastik (inkl. sammensyning af mavemuskler) i fuld bedøvelse
inkl. overnatning og efterkontroller
Alle priser er inklusiv:
✓ Patientforsikring
✓ Overnatning
✓ Kontrol
✓ BH
Om brystreduktion
Store bryster kan ofte medføre hovedpine og smerter i brysterne, nakken, ryggen og skuldrene, og disse fysiske gener kan være årsagen til, at du vil have en brystreduktion. En anden årsag kan være, at du er utilfreds med brysternes udseende, fordi de hænger, eller fordi de ikke er i harmoni med resten af din krop.
Formålet med en brystreduktion er netop at skabe bedre harmoni mellem dine bryster og krop og at reducere eventuelle smerter eller fjerne dem helt, så du kan nyde hverdagen uden at have ondt.
Vi anbefaler, at du får lavet mammografi inden operationen, hvis du er 40 år gammel eller derover.
Varigheden af en brystreduktion kan påvirkes af faktorer som kroppens naturlige aldring, vægtændringer og graviditet.
Vær indstillet på at der er en risiko for, at du ikke kan amme efter en brystreduktion.
Et trygt behandlingsforløb
På HCA Klinikken har vi fokus på patienten med kirurger, der lytter til dig og tilrettelægger behandlingen så vidt muligt efter dine ønsker. Du vil være i trygge hænder fra start til slut af behandlingsforløbet, og efter endt operation får du et telefonnummer på kirurgen ved behov for akut lægehjælp.
Ved al plastikkirurgi betaler du for den første forundersøgelse, og alle efterfølgende forundersøgelser og kontroller er gratis.
Vi gør opmærksom på, at behandlingen er individuel, og at resultatet varierer fra person til person.
Et udvalg af vores behandlinger
Brystoperation
Brystforstørrelse, brystløft, brystreduktion, udskiftning af implantater m.m.
Næsekirurgi
Småkorrektioner, kosmetsik næseoperation m.m.
Ansigtsoperation
Ansigtsløft, øjenlågsoperation, øjenbrynsløft, hageplastik, læbeløft m.m.
Fedtsugning
Fedtsugning, fedtsugning af hals, fedttransplantation m.m.
Et udvalg af vores behandlinger
Se alle behandlinger
Et udvalg af vores behandlinger
Se alle behandlinger
Før & efter brystreduktion



Patientinformation for brystløft
Forundersøgelse
Forundersøgelsen er ikke bindende, og ifølge Sundhedsstyrelsen har du 7 dages betænkningstid, fra at du modtager informationen, til at du kan blive opereret.
Før operationen
Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling. Vi anbefaler derfor, at du enten stopper helt med at ryge eller i hvert fald reducerer din rygning 4 uger før operationen. Du skal desuden holde en pause med blodfortyndende medicin før operationen, hvilket du aftaler nærmere med kirurgen til forundersøgelsen. Vær opmærksom på at visse kosttilskud som fiskeolie også er blodfortyndende.
En brystreduktion foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor faste inden din operation. Fra 6 til 2 timer før mødetidspunktet på operationsdagen må du kun indtage vand, kaffe (uden mælk), te, saft, juice og tygge tyggegummi. Husk ingen mælkeprodukter. Drik gerne noget saftevand med sukker i. Fra to timer til mødetidspunkt må du ikke indtage noget.
For at forberede dig bedst muligt til operationen anbefaler vi, at du læser vores patientvejledning.
På operationsdagen
For at mindske risikoen for infektion bør du tage et brusebad på selve operationsdagen og vaske kroppen og håret grundigt.
Når du møder op på klinikken, får du tildelt et værelse, hvor du skal hvile og overnatte efter operationen. Overnatning er inkluderet i prisen. Du får en snak med sygeplejersken, og hun vil gennemgå operationen med dig. Herefter snakker du også med lægen, som vil tage billeder af dig. Operationen varer ca. 2 timer.
Efter operationen
Dagen efter operationen bliver du som udgangspunkt udskrevet efter morgenmaden. Du bør ikke selv køre bil de første 14 dage efter operationen, så vi anbefaler, at du bliver hentet på klinikken af en pårørende. Du får en støttende BH udleveret, som bør bruges døgnet rundt de første 6 uger. Derefter kan du skifte til dine egne BH’er. Vi anbefaler altid, at du fortsætter med at bruge BH i dagtimerne. Vi anbefaler også, at du bruger en løs T-shirt eller bluse, der kan knappes foran, efter operationen. Før du tager hjem, får du udleveret smertestillende på klinikken.
Efter operationen vil du opleve sårsmerter og spænding i brystvævet. Det er helt normalt og kan lindres med smertestillende. Smerterne kan behandles med Pamol, Panodil, Pinex eller Paracetamol, og du må tage 2 tabletter á 500 mg højst 4 gange i døgnet. Brysterne kommer til at være struttende og spændte efter operationen. Der vil desuden være hævelse og misfarvning i operationsområdet, som også er normalt. Typisk falder det hele på plads efter 2-3 måneder.
Du skal forholde dig i ro i ca. 1-2 uger efter operationen, og vi fraråder kraftig fysisk aktivitet den første måned efter operationen. Det er vigtigt, at du hviler dig, men det er ikke godt for dig at være sengeliggende i længere tid ad gangen, så husk at bevæge dig (gå fx en tur rundt i stuen én gang i timen).
Det er almindeligt at være sygemeldt i 1-2 uger efter en brystreduktion, men det kan være nødvendigt at være sygemeldt i længere tid, afhængig af hvor fysisk krævende dit arbejde er.
Forholdsregler
BIL: Vi fraråder, at du kører bil i de første 14 dage efter operationen. Du må køre bil igen, når du kan reagere normalt i enhver situation, og når du ikke tager stærke smertestillende.
SPORT: Du kan langsomt begynde med at genoptage sport efter 6 uger.
LØFT: I de første 4 uger bør du ikke løfte mere end, hvad der er svarende til 2 liter mælk eller løfte armene op over skulderhøjde. Husk at du generelt ikke må bruge armene meget de første 4 uger, så det er en god idé at have et par hjælpende hænder de første uger efter operationen.
TAPE: Du får en tape påsat over sammensyningen af arret, og denne må ikke fjernes, da tråden kan ryge med. Tapen fjernes ved trådfjernelsen ca. 14 dage efter operationen. Tapen kan godt tåle vand, så du må heller ikke fjerne den under bad.
BAD: Du må gå i bad på 2. dagen efter operationen. Husk at tørre tapen med evt. hårtørrer efter badet.
CREME: Vent med at bruge creme på arrene, til de er helt helede og uden sår.
HÆVELSE: Efter operationen vil dine bryster normalt være hævede, og det ene bryst kan være mere hævet end det andet, hvorfor der kan være forskel på brysternes størrelse. Hævelsen vil aftage og typisk være forsvundet helt inden for ca. 14 dage efter operationen.
BLÅ MÆRKER: Blå mærker kan forekomme på brystet og omkring brystet, hvilket er helt normalt. De forsvinder typisk spontant over tid.
GÅTURE OG CYKLING: Du må gå ture, når du vil. Cykling er tilladt efter 6 uger.
SVØMME/BADE: For at du ikke får infektion, må du først gå i svømmehal, badeland eller havvand igen, når der ikke er nogle synlige sårskorper.
SOL: Sol giver hvide ar, så det er vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du ikke tager i solarium det første år og bruger solcreme med minimum solfaktor 15 og en UV-top, hvis du alligevel solbader.
SOVESTILLING: Sov gerne på ryggen i de første 4 uger efter operationen.
RYGNING: Undgå rygning i fire uger efter operationen. Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling.
Det ovenstående er anbefalet af vores speciallæger, men helingsprocessen er individuel fra person til person. Det er derfor vigtigt, at du lytter til din krop, og hvad den fortæller dig. Vores prioritet er din tilfredshed og sikkerhed, så husk at ringe til os, hvis du har spørgsmål eller har behov for en ekstra kontrol. Efter din forundersøgelse er alle samtaler og kontroller inden for plastikkirurgi gratis hos os. Du får også nummeret på speciallægen, der har opereret dig, så du altid kan ringe til vedkommende i tilfælde af akutte situationer i efterforløbet.
Komplikationer
Amning:
Der er en risiko for, at du ikke kan amme efter en brystreduktion.
Infektion:
Infektion forekommer hos mindre end 1%, og for at minimere risikoen for infektion får du antibiotika under operationen. Skulle der forekomme infektion, kan det blive nødvendigt med yderligere antibiotisk behandling, ligesom det kan blive nødvendigt evt. at åbne sammensyningen på et givent stykke, så betændelsestilstanden kan udtømmes.
Blødning:
Blødning i brystet efter operationen forekommer hos mindre end 1%. Hvis der skulle forekomme blødning, udtømmes det ved at åbne syningen og fjerne det størknede blod. Hvis der er blødende kar, lukkes de også samtidigt.
Føleforstyrrelser:
Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliseres typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Det er ikke altid, at der opnås formal følesans i brystet og især ikke i brystvorterne.
Dødt væv:
Der udvikler sig dødt væv i brystet eller i brystvorterne efter operationen hos mindre end 1%. Hvis dette sker, kan det blive nødvendigt at fjerne det kirurgisk.
Kroniske smerter:
Der kan forekomme periodevise eller kroniske smerter hos mindre end 1%. Disse smerter kan være vanskelige at behandle.
Risikoen for komplikationer øges ved bl.a. rygning, sukkersyge og overvægt.
Ar
Arrene efter en brystreduktion vil altid være synlige. På HCA Klinikken syr vi arrene med tråde, der ligger under huden hele vejen bortset fra start og slutning af syningen, hvor trådene kommer til overfladen. Vi bruger denne teknik, fordi den giver mulighed for den pæneste ardannelse, men det er dog forskelligt, hvor pæne ar det enkelte menneske danner. For at du får så pæne ar som muligt, lægger vi også tape på arrene, og tapen skal beholdes på i 2-3 måneder. Du får udleveret tapen ved trådfjernelsen, som finder sted to uger efter operationen.
Amning
Hvis du ammer og ønsker en brystreduktion, skal der gå minimum 3 måneder efter endt amning, før du kan opereres, da brysterne skal være helt tømt for mælk.
Ved brystreduktion er der risiko for, at du ikke kan amme efter operationen.
Korrektion
Vi anbefaler, at du gemmer den støttende BH, som du får udleveret på klinikken efter operationen, hvis der bliver tale om korrektion på et senere tidspunkt. Hvis du ikke medbringer BH’en, kan du købe en ny i receptionen ved ankomst.
FAQ – Brystreduktion
Hvad er prisen på en brystreduktion?
En brystreduktion koster 40.000 kr. Hos HCA Klinikken er vores priser inkl. overnatning, efterkontroller og BH. Der kommer ingen ubehagelige ekstraregninger.
Hvornår kan jeg komme hjem efter operationen?
Hos HCA Klinikken er prisen på operationen inkl. overnatning. Det giver ro og tryghed i det første døgn efter operationen. Sygeplejersken kan være behjælpelig med medicin, forplejning og give svar på de spørgsmål, der kan opstå i efterforløbet.
Dagen efter operationen bliver du udskrevet efter morgenmaden. Du bør ikke selv køre bil de første 14 dage efter operationen, så vi anbefaler, at du bliver hentet på klinikken af en pårørende mellem klokken 8.00 og 9.00.
Kontakt HCA Klinikken i dag og hør mere om dine muligheder
Hvis du har store og tunge bryster, kan du altid få foretaget en brystreduktion på HCA Klinikken. Vi giver dig gode priser på brystreduktion – uanset dit udgangspunkt, og du kan altid forvente en professionel tilgang og et resultat i høj kvalitet.
Det er altså muligt for dig at få de bryster, du går og drømmer om, når du vælger os til en brystreducerende operation. Er du interesseret i at høre mere? Så tøv ikke med at tage kontakt til os i dag – så tager vi en snak om dine muligheder.
Dit afsnit går her
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Skarp pris på brystreduktion hos HCA Klinikken
På HCA Klinikken har vi altid fuld gennemsigtighed med, hvad det koster at få foretaget en brystreduktion. Du kan få det store overblik over vores priser på brystreduktion lige her på siden, så du hurtigt kan se, hvad du kan forvente.
Vi ved, at økonomi spiller en stor rolle, og vi gør derfor altid en dyd ud af at holde priserne i bund, så kvinder fra hele landet får mulighed for at få den krop, de fortjener.
I forbindelse med kosmetisk plastikkirurgi betales der for den første forundersøgelse, og alle efterfølgende forundersøgelser og kontroller er gratis.
En brystreduktion kan give dig en bedre hverdag
En brystreduktion kan potentielt være med til at gøre dit liv meget nemmere og give dig en ny hverdag uden smerter i overkroppen. Derfor er det også vigtigt, at du vælger det helt rigtige sted til din operation. På HCA Klinikken har vi erfaringen og ekspertisen, der skal til for at give dig en god og tryg oplevelse med et flot og naturligt resultat.
Få et harmonisk udtryk med en brystformindskende operation
Når du kommer forbi til en brystreduktion, er det selvfølgelig, fordi du gerne vil have mindre bryster. Derfor kan du forvente, at resultatet af operationen er en mindre bryststørrelse, hvor brystet på samme tid vil få et forbedret udseende og en flottere form. Se vores før og efter billeder her.



