Fjernelse af modermærker mm.
Praktisk information og priser på fjernelse af modermærker mm.
Har du modermærker eller andre hudelementer, kan du få dem fjernet kirurgisk på HCA Klinikken.
Priser på fjernelse af modermærker mm.
Alle priser er inklusiv:
✓ Patientforsikring
✓ Kontrol
Nedenstående priser er gældende fra den 18.11.2024.
Forundersøgelse til fjernelse af modermærker mm.
Fjernelse af hudelementer
Tillæg for patologisk undersøgelse
Den endelige pris afgøres til forundersøgelsen.
Alle priser er inklusiv:
✓ Patientforsikring
✓ Kontrol
Om fjernelse af modermærker og hudelementer mm.
Modermærker og andre hudelementer kan fjernes af kosmetiske årsager. Ved den mindste mistanke om at et element er ondartet, bør det fjernes kirurgisk og undersøges af en patolog.
Efter operationen får du et ar, hvilket man altid får efter enhver operation. De fleste ar starter ud med at være røde og hævede og udvikler sig til at være flade og blege i løbet af ca. 3 måneder.
Vi gør opmærksom på, at behandlingen er individuel, og at resultatet varierer fra person til person.
Et udvalg af vores behandlinger
Brystoperation
Brystforstørrelse, brystløft, brystreduktion, udskiftning af implantater m.m.
Næsekirurgi
Småkorrektioner, kosmetsik næseoperation m.m.
Ansigtsoperation
Ansigtsløft, øjenlågsoperation, øjenbrynsløft, hageplastik, læbeløft m.m.
Fedtsugning
Fedtsugning, fedtsugning af hals, fedttransplantation m.m.
Et udvalg af vores behandlinger
Se alle behandlinger
Et udvalg af vores behandlinger
Se alle behandlinger
Vores patienter siger
Patientinformation for modermærker mm.
Skræddersyet operation
Forundersøgelse
Forundersøgelsen er ikke bindende, og bliver der tale om et kosmetisk indgreb, skal der ifølge Sundhedsstyrelsen være 7 dages betænkningstid, fra at du modtager informationen, til at du kan blive opereret.
Før operationen
Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling. Vi anbefaler derfor, at du enten stopper helt med at ryge eller i hvert fald reducerer din rygning 4 uger før operationen. Du skal desuden holde en pause med blodfortyndende medicin før operationen, hvilket du aftaler nærmere med kirurgen til forundersøgelsen. Vær opmærksom på at visse kosttilskud som fiskeolie også er blodfortyndende.
Fjernelse af modermærker/hudelementer foregår typisk ambulant og i lokalbedøvelse. Du kommer hjem, umiddelbart efter operationen er slut. For at forberede dig bedst muligt til operationen anbefaler vi, at du læser vores patientvejledning.
På operationsdagen
Når du møder op på klinikken, snakker du med speciallægen, som vil gennemgå operationen med dig. Varigheden af operationen er individuel, da det afhænger af indgrebets størrelse.
Efter operationen
Efter operationen bliver der anlagt tape hen over arret, som du ikke selv må tage af. Den fjernes samtidigt med trådene 7-14 dage efter operationen. Dette foregår på klinikken.
I de første par dage efter operationen skal du forholde dig i ro og give såret tid til at hele. Undlad fysisk anstrengende aktiviteter. Du aftaler med speciallægen, hvad der gælder for dig. Du kan have brug for smertestillende de første par dage for at lindre eventuelle smerter.
Forholdsregler
BAD: Du må gå i bad og vaske håret dagen efter operationen. Tapen skal du beholde på under bad. Husk at tørre den med evt. hårtørrer eller håndklæde efter badet.
SOL: Sol giver hvide ar, så det er vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du ikke tager i solarium og beskytter dine ar mod solen med tape, tøj eller ved at bruge minimum solfaktor 15.
CREME: Vent med at bruge creme på arrene, til de er helt helede og uden sår.
RYGNING: Undgå rygning i fire uger efter operationen. Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling.
Komplikationer
Infektion:
Infektion forekommer hos mindre end 1% og kan oftest behandles med vand, sæbe, antibiotika og ved at åbne sammensyningen på et givent stykke, så betændelsestilstanden kan udtømmes. Symptomer på infektion er varme, hævelse, rødme og evt. feber. Infektion hæmmer sårhelingen og giver i nogle tilfælde et mindre vellykket resultat.
Føleforstyrrelser:
Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliseres typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Der er ingen garanti for, at følesansen bliver den samme, som den var før operationen.
Ar:
Arrene efter operationen vil normalvis først være røde og hævede. Ofte bliver de med tiden lyse og smalle, men hos få kan de blive mørke og brede. Det er meget forskelligt, hvor pæne ar det enkelte menneske danner.
Risikoen for komplikationer øges ved bl.a. rygning, sukkersyge og overvægt.




