Maveplastik
Praktisk information og priser på maveplastik
Priser på maveplastik
Alle priser er inklusiv:
✓ Patientforsikring
✓ Overnatning
✓ Mavebælte
✓ Kontrol
Nedenstående priser er gældende fra den 11.10.2023.
Forundersøgelse til maveplastik
Kr. 700,-
Mini-maveplastik i lokalbedøvelse + evt. sovemiddelrus
Fra 18.000,-
Maveplastik i fuld bedøvelse (inkl. sammensyning af mavemuskler)
inkl. overnatning og efterkontroller
Kr. 38.000,-
Maveplastik efter stort vægttab i fuld bedøvelse (inkl. sammensyning af mavemuskler)
inkl. overnatning og efterkontroller
Kr. 43.000,-
Mommy makeover: Maveplastik + brystforstørrelse, udskiftning af implantater, brystløft eller brystreduktion i fuld bedøvelse
inkl. overnatning og efterkontroller
Kr. 68.000,-
Mommy makeover efter stort vægttab i fuld bedøvelse
inkl. overnatning og efterkontroller
Kr. 73.000,-
Tillæg ved fedtsugning
Fra 8.000 – 15.000,-
Om maveplastik (abdomen pendens)
Overskydende hud på maven opstår ofte efter graviditet og fødsel eller efter større vægttab. I nogle tilfælde er huden ikke i stand til at trække sig sammen igen, og deraf kan ønsket om en maveskindsoperation opstå. Fysiske gener kan også følge med slapt maveskind, da den overskydende hud på maven bl.a. kan give strækmærker og hudirritation. Med en maveplastik får du fjernet den overskydende hud, og resultatet bliver et fastere og pænere maveskind.
Udover at fjerne den overskydende hud på maven kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at samle mavemusklerne sammen, hvis de ligger for langt fra hinanden. Dette kan lægen konstatere under operationen, men du kan også drøfte det med lægen til forundersøgelsen.
Effekten af en maveplastik er vedvarende, men resultatet kan påvirkes af faktorer som kroppens naturlige aldring og vægtændringer.
En maveskindsoperation kan også kombineres med en brystforstørrende operation, udskiftning af implantater, brystreduktion eller et brystløft. Kombinationen kaldes for mommy makeover, og du kan læse mere om det her.
Operationen kan desuden kombineres med fjernelse af overskydende hud på nedre ryg, hvor den overskydende hud fjernes på både mave og nedre ryg under samme operation.
Et trygt behandlingsforløb
På HCA Klinikken har vi fokus på patienten med kirurger, der lytter til dig og tilrettelægger behandlingen så vidt muligt efter dine ønsker. Du vil være i trygge hænder fra start til slut af behandlingsforløbet, og efter endt operation får du et telefonnummer på kirurgen ved behov for akut lægehjælp.
Ved al plastikkirurgi betaler du for den første forundersøgelse, og alle efterfølgende forundersøgelser og kontroller er gratis.
Vi gør opmærksom på, at behandlingen er individuel, og at resultatet varierer fra person til person.
Patientinformation for maveplastik
Forundersøgelse
Til forundersøgelsen får du al den information, du har brug for, vedrørende behandlingen. Du bliver også undersøgt af lægen, og det vurderes, om du er rask nok til at kunne klare operationen. Det er vigtigt, at du informerer lægen om eventuelle sygdomme og brug af medicin. Du er velkommen til at tage en ledsager med.
Forundersøgelsen er ikke bindende, og ifølge Sundhedsstyrelsen har du 7 dages betænkningstid, fra at du modtager informationen, til at du kan blive opereret.
Før operationen
Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling. Vi anbefaler derfor, at du enten stopper helt med at ryge eller i hvert fald reducerer din rygning 4 uger før operationen. Du skal desuden holde en pause med blodfortyndende medicin før operationen, hvilket du aftaler nærmere med kirurgen til forundersøgelsen. Vær opmærksom på at visse kosttilskud som fiskeolie også er blodfortyndende.
En maveskindsoperation foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor faste inden din operation. Fra 6 til 2 timer før mødetidspunktet på operationsdagen må du kun indtage vand, kaffe (uden mælk), te, saft, juice og tygge tyggegummi. Husk ingen mælkeprodukter. Drik gerne noget saftevand med sukker i. Fra to timer til mødetidspunkt må du ikke indtage noget.
For at forberede dig bedst muligt til operationen anbefaler vi, at du læser vores patientvejledning.
Cirka et døgn inden operationen bedes du fjerne hårene i operationsområdet med barbermaskine/trimmer.
På operationsdagen
For at mindske risikoen for infektion bør du tage et brusebad på selve operationsdagen og vaske kroppen og håret grundigt.
Når du møder op på klinikken, får du tildelt et værelse, hvor du skal hvile og overnatte efter operationen. Overnatning er inkluderet i prisen. Du får en snak med sygeplejersken, og hun vil give dig al den information, du har brug for, vedrørende operationen. Herefter snakker du også med lægen, som vil tage billeder af dig, og med narkoselægen. Operationen varer ca. 1,5 time.
Efter operationen
Du bliver indlagt til dagen efter din operation. Under dit ophold på klinikken vil du være i trygge hænder og få en omsorgsfuld pleje af vores personale. Vores sygeplejersker sørger for, at du får den smertestillende medicin, du har brug for. Dagen efter operationen bliver du som udgangspunkt udskrevet efter morgenmaden. Du bør ikke selv køre bil de første 14 dage efter operationen, så vi anbefaler, at du bliver hentet på klinikken af en pårørende.
Efter operationen får du en elastisk strammende bandage (et mavebælte) over operationsområdet på maven. Du vil blive lejret i sengen, så du er bøjet lidt sammen for at mindske trækket på sammensyningen. Du får også papirplastre på arret, så det kan blive så pænt som muligt. Mavebæltet skal anvendes døgnet rundt i 3 uger efter operationen og derefter yderligere i 3 uger i dagtimerne.
Dagene efter operationen vil du føle dig øm, og maven er hævet og føles stram og spændt. Mavemuskulaturen vil også føles stram og spændt, hvis dine mavemuskler er blevet samlet under operationen. Dette er helt almindeligt og vil vare i de første par uger. Du skal holde dig i ro i cirka 2 uger efter operationen, og vi fraråder kraftig fysisk aktivitet i den første måned.
Du vil typisk have brug for smertestillende medicin i 1-2 døgn efter operationen. Smerterne kan behandles med Pamol, Panodil, Pinex eller Paracetamol, og du må tage 2 tabletter á 500 mg højst 4 gange i døgnet.
Umiddelbart efter operationen vil der være sårsmerter. Det kan stramme en del i maveskindet, så du vil muligvis opleve problemer med at rette dig helt op. Derfor skal du gå foroverbøjet i den første uge efter operationen. Smerterne og spændingerne lindres med tabletter, som du får udleveret på klinikken efter din operation, og med almindelig smertestillende. Efter få dage og op til én uge vil du ikke have problemer med at rette dig op, da spændingerne gradvist vil aftage.
Du skal selvfølgelig hvile dig, når du kommer hjem, men det er ikke godt for dig at være sengeliggende i længere tid ad gangen, så husk at bevæge dig (gå fx en tur rundt i stuen én gang i timen). Du får en tid til kontrol og trådfjernelse ca. 14 dage efter operationen. Her vil du også få udleveret papirplastre, som vi anbefaler, at du fortsætter med at lægge på arret i 2-3 måneder efter operationen. Arret modnes gradvist i løbet af det første halvår.
Det endelige resultat kan ses 3-6 måneder efter operationen. I nogle tilfælde kan der gå op til 1 år, inden resultatet tegner sig.
Forholdsregler
ARBEJDE: Du kan vende tilbage på arbejde efter 1-2 uger. Er dit arbejde fysisk krævende, kan det være nødvendigt at være arbejdsfri i længere tid end det. Hvis der er lavet en opstramning af dine mavemuskler, kan det også være nødvendigt at vente til efter ca. 3 uger med at arbejde.
BIL: Vi fraråder, at du kører bil i de første 14 dage efter operationen. Du må køre bil igen, når du kan reagere normalt i enhver situation, og når du ikke tager stærke smertestillende.
SPORT: Du kan langsomt og forsigtigt begynde med at genoptage sport efter 3-4 uger. Hvis der er lavet en opstramning af dine mavemuskler, anbefaler vi, at du venter med sportslige aktiviteter til 3 måneder efter operationen.
LØFT: I de første 6 uger bør du ikke løfte mere end, hvad der er svarende til 2 liter mælk pr. arm. Hvis der er lavet en opstramning af dine mavemuskler, må du først foretage tunge løft efter 3 måneder. Husk at du generelt ikke må bruge armene meget de første par uger, så det er en god idé at have et par hjælpende hænder de første uger efter operationen.
TAPE: Du får en tape påsat over sammensyningen af arret, og denne må ikke fjernes, da tråden kan ryge med. Tapen fjernes samtidigt med trådene til kontrol ca. 14 dage efter operationen. Tapen kan godt tåle vand, så du må heller ikke fjerne den under bad.
MAVEBÆLTE: Det elastiske mavebælte skal du beholde på døgnet rundt i 3 uger og derefter i yderligere 3 uger i dagtimerne. Du må dog gerne tage det af i forbindelse med brusebad.
BAD: Du må gå i bad dagen efter operationen og vaske håret. Husk at tørre tapen med evt. hårtørrer efter badet.
CREME: Vent med at bruge creme på arrene, til de er helt helede og uden sår.
BLÅ MÆRKER: Det er normalt, at der forekommer blå mærker i operationsområdet, og de kan vare i op til flere uger. Med tiden forsvinder de helt igen.
GÅTURE OG CYKLING: Du må gå ture og cykle, når du har lyst.
SVØMME/BADE: For at du ikke får infektion, må du først gå i svømmehal, badeland eller havvand igen, når der ikke er nogle synlige sårskorper.
SOL: Sol giver hvide ar, så det er vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du ikke tager i solarium det første år og bruger solcreme med minimum solfaktor 15 og en UV-top, hvis du alligevel solbader.
SOVESTILLING: Sov kun på ryggen i de første 4 uger efter operationen.
RYGNING: Undgå rygning i fire uger efter operationen. Rygning øger risikoen for infektion og manglende sårheling.
Det ovenstående er anbefalet af vores speciallæger, men det er individuelt fra person til person, hvornår de føler sig klar til at udføre de forskellige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du lytter til din krop, og hvad den fortæller dig. Vores prioritet er din tilfredshed og sikkerhed, så husk at ringe til os, hvis du har spørgsmål eller har behov for en ekstra kontrol. Efter din forundersøgelse er alle samtaler og kontroller inden for plastikkirurgi gratis. Du får også nummeret på speciallægen, der har opereret dig, så du altid kan ringe til vedkommende i tilfælde af akutte situationer i efterforløbet.
Komplikationer
Infektion:
Infektion forekommer hos mindre end 1%, og for at minimere risikoen for infektion får du antibiotika under operationen. Skulle der forekomme infektion, kan det blive nødvendigt med yderligere antibiotisk behandling, ligesom det kan blive nødvendigt evt. at åbne sammensyningen på et givent stykke, så betændelsestilstanden kan udtømmes.
Blødning:
Blødning i brystet efter operationen forekommer hos mindre end 1%. Hvis der skulle forekomme blødning, udtømmes det ved at åbne syningen og fjerne det størknede blod. Hvis der er blødende kar, lukkes de også samtidigt.
Føleforstyrrelser:
Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliseres typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Det er ikke altid, at der opnås normal følesans i operationsområdet.
Dødt væv:
Dødt væv efter en maveplastik udvikler sig hos mindre end 1%. Hvis dette sker, kan det blive nødvendigt at fjerne det kirurgisk.
Ardannelse:
Arrene efter en maveplastik vil altid være synlige. På HCA Klinikken bruger vi en teknik, som giver mulighed for den pæneste ardannelse, hvor vi syr arrene med tråde, der ligger under huden hele vejen bortset fra start og slutning af syningen, hvor trådene kommer til overfladen. Det er dog meget forskelligt, hvor pæne ar det enkelte menneske danner. Ofte bliver arrene med tiden lyse og smalle, men hos få kan de blive mørke og brede.
Væskeansamling:
Skulle der komme væskeansamling under maveskindet, ses det normalt ved trådfjernelsen (to uger efter operationen). Væskeansamlingen kan evt. tappes ud med en kanyle, som føres ind gennem året. På dette tidspunkt er der ingen følesans i arret. Væskeansamlingen kan gendanne sig, så flere tapninger kan blive nødvendige.
Kroniske smerter:
Der kan forekomme periodevise eller kroniske smerter hos mindre end 1%. Disse smerter kan være vanskelige at behandle.
Risikoen for komplikationer øges ved bl.a. overvægt, rygning og sukkersyge.
Korrektion
På HCA Klinikken er alle korrektioner inden for et år efter din operation uden beregning.
Vi anbefaler, at du gemmer mavebæltet, som du får udleveret på klinikken efter operationen, hvis der bliver tale om korrektion på et senere tidspunkt. Hvis du ikke medbringer mavebæltet, kan du købe et nyt i receptionen ved ankomst.
- Ansigtsløft
- Arkorrektion
- Artikler og indlæg
- Brystforstørrelse
- Brystløft
- Brystreduktion
- Brystvortereduktion
- Fedtsugning
- Fedttransplantation
- Filler
- Fjernelse af implantater
- Fjernelse af modermærker mm.
- Hageplastik
- Hudreduktion på inderlår
- Hudreduktion på overarme
- Læbeløft
- Maveplastik
- Mommy makeover
- Næsekirurgi
- Overskydende hud
- Øjenbrynsløft
- Øjenlågsoperation
- Refertilisation
- Stritøreoperation
- Udskiftning af implantater
- Uønsket brystdannelse
- Generelle priser – Plastikkirurgi